Balsam for hjernen

Som barn forsvandt jeg i fantasiverdener ved at tegne i skoletimerne. Matematik var ikke så spændende. Tegninger af dyr, engler eller andet fyldte mit lille pigehoved.
Uddannelse og karriere tog  over og efterlod ingen tid til kreativitet. Men det fik Covid19 sat en stopper for.  Pludselig var der luft, jeg var hjemsendt og havde tid. Januar 2020 blev et stort vendepunkt, for siden da, har maling griset mine hænder og været min balsam for hjernen, så jeg kan simpelthen ikke stoppe.

Inspiration

Min farmors bror, Palle Dybdahl, var keramiker og hans kone Margrethe malede finurlige figurer på keramiken. De var berømte kunstnere i 50-70erne, og jeg var heldig at besøge deres værksted i Kirkelte.

Det er uundgåeligt, at der har lagret sig noget inspiration derfra. Mine malerier herover er Dybdahl inspireret. Derudover inspirerer skoven ved mit hus, der fylder haven med egern, frøer, rådyr og mine katte, især den sort-hvide Buski.

 

 

Genbrugsprojekter

Bæredygtighed er vigtig, og jeg forsøger at deltage i fælles opgaven, der jeg nu kan. Ingen kød, nøje affaldssortering og el-bil. De samme tanker præger, når jeg skal finde lærreder. I stedet for at smide et gammelt maleri ud, er folk ofte søde at donere til mig. Ellers køber jeg lærreder i secondhand butikker, så får man ofte en smuk træramme med. Herover vises et vellykket ‘genbrugsprojekt’ – en gammel gård i guldramme blev til Streep fra Devil’s Wear Prada.

Tennis

Jeg spiller rigtig mange tenniskampe. Derfor kommer der i ny og næ lidt tennisbold ud gennem penslerne. Jeg udstiller til tennisklubbers standerhejsninger. Skriv hvis din klub vil have besøg næste år.  Klik for at se min tennis-samling.

Helsingør

Jeg er også fascineret af smukke Helsingør,  og har hele tiden en lang to-do-liste, med fremtidige malerier, f.eks. Kronborg, bygninger, både og statuer. Se her de Helsingør motiver, jeg har nået indtil videre.

 

Bestillinger 

Jeg kan skræddersy et smukt farverigt værk til din væg. Har du en ide til et maleri, så kan jeg måske opfylde din drøm. Eller er du interreseret i et af mine malerier, der er solgt eller forkert størrelse, så skriv endelig.  Jeg er vild med sådanne opgaver. Vi aftaler størrelse og detaljer sammen, inden jeg går igang.
Se to eksempler på bestillinger:  Konfirmationsgave, klik her   –  Bestilling af katteportræt, klik her.

Du kan også bestille et signeret tryk: Print Til Salg

til-Hjemmesiden

Galleri i Brostræde - Flyttet til Hornbæk

Et herligt år på Helsingørs berømte Brostræde med eget galleri er slut.

Men mit arbejde kan stadig ses ‘live’ i Hornbæk Kunsthus, som jeg deler med 9 andre kunstnere.

Klik her for at læse om vores nye kunsthus.